Siden er reklamefinansieret →

Sammenlign bredbånd priser

Find det billigste bredbånd på din adresse. Sammenlign priser her.

Teknologi Hastighed (op til) Priser

Intropris: 239 kr./md. i 6 måneder

Kabel-TV stik

1000/500

Hastighed (Mbit/s)

1614 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

269 kr.

Pris/md.

Gå til udbyder

Ingen binding

Kabel-TV stik

300/300

Hastighed (Mbit/s)

378 kr.

Min. pris 1 mdr.

Ingen binding • Gratis lånerouter

279 kr.

Pris/md.

Gå til udbyder

Intropris: 99 kr./md. i 1 måned

Kabel-TV stik

1000/500

Hastighed (Mbit/s)

1794 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

299 kr.

Pris/md.

Gå til udbyder

Intropris: 199 kr./md. i 6 måneder

Kabel-TV stik

1000/100

Hastighed (Mbit/s)

1794 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

299 kr.

Pris/md.

Gå til udbyder

Intropris: 149 kr./md. i 3 måneder

Kabel-TV stik

1000/100

Hastighed (Mbit/s)

1794 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

299 kr.

Pris/md.

Gå til udbyder

Intropris: 198 kr./md. i 3 måneder

Kabel-TV stik

1000/500

Hastighed (Mbit/s)

1794 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

299 kr.

Pris/md.

Gå til udbyder

WifiGaranti inkl. Wi-Fi installation

Kabel-TV stik

1000/100

Hastighed (Mbit/s)

2034 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

339 kr.

Pris/md.

Gå til udbyder

Bredbånd, kort og godt

Herunder er en sammenfatning af de vigtigste informationer om bredbånd priser.

  • Bredbånd er en fællesbetegnelse for internetforbindelser, der kan sende og modtage data med en høj hastighed.
  • Der findes flere typer af bredbånd: Bredbånd via antennestikket, fiberbredbånd, mobilt bredbånd og bredbånd via telefonstikket.
  • Det anbefales at sammenligne priser på bredbånd før bestilling. Husk at være opmærksom på introduktionspriser og deres varighed.
  • For at finde det bedste bredbånd til prisen skal du kende dit behov, tjekke mulighederne på din adresse og til sidst sammenligne priser på bredbånd.
  • Der kan forekomme omkostninger ved oprettelse, som inkluderer forsendelse, oprettelsesgebyr, samt installation og nedgravning af kabler. Husk at tjekke dette ved bestilling.
  • Hvis dit bredbånd er langsomt, kan du ofte fikse det selv: Placer router centralt og højt. Brug 5 GHz-frekvensbåndet, hvis muligt (spørg din udbyder til råds). Hold udstyr og software opdaeret. Undgå virus.
  • Bredbåndshastighed. De fleste kan nøjes med 100 Mbit/s, men større familier anbefales at vælge mindst 500 Mbit/s. Hastigheden skal dog passe til behovet. Ved hjemmearbejde anbefales generelt at man vælger så høj hastighed som muligt.
  • Bredbånd og TV kan udløse besparelser i form af rabatter, som man enten får automatisk eller kan forhandle sig til.

Hvad er bredbånd?

Bredbånd er en samlet betegnelse for følgende typer af bredbåndsforbindelser:

  • Mobilt bredbånd
  • Bredbånd via kabel-TV stikket
  • Bredbånd via telefonstikket
  • Fiberbredbånd (også kaldet fibernet)

Bredbånd er den brede betegnelse for alle typer af internetforbindelser, som kan modtage og sende data på et bredt antal frekvenser. Bredbånd bruges primært til overførsel af data, bl.a. gennem internetforbindelser og lignende. Siden årtusindskiftet har bredbånd været standarden inden for internetforbindelser, dog var hastigheden ikke den samme som i dag.

Måske husker du de gamle opkaldsforbindelser, som skulle “ringe op” til internettet, før du kunne tilgå hjemmesider? Det var generationen før bredbånd, så at sige. Det var dengang man ikke kunne ringe fra telefonen, hvis modemmet var i brug. Tiderne har heldigvis ændret sig, og det kan vi takke bredbånd for.

I dag kan man få mange forskellige typer af bredbånd til hjemmet: Bredbånd via antennestikket, fiberbredbånd, mobilt bredbånd og bredbånd via telefonstikket. Bredbånd via antennestikket er billigst og nemmest at gå til, men fiberbredbånd har i de seneste par år været i stor fremgang. Mobilt bredbånd er, som navnet antyder, en slags mobil internetforbindelse, som fungerer i hele Danmark uden installation eller nedgravning af kabler. Endelig er der bredbånd via telefonstikket, som er en forældet teknologi. TDC lukker kobbernettet i 2030, hvorved det gamle kobbernet pensioneres.

Svaret er altså, at bredbånd er en fælles betegnelse for nutidens internetforbindelser, og den bruges om alle typer af forbindelser.

Sammenlign priser på bredbånd og spar penge

Det kan betale sig at sammenligne priser på bredbånd, inden du bestiller et nyt abonnement. Ellers risikerer du at sidde med 6 måneders binding på et dyrt abonnement, som ikke er pengene værd. Prisen på bredbånd kan variere stort fra udbyder til udbyder, så det er en god idé at undersøge markedet grundigt. Her på siden finder du altid de bedste priser og nyeste tilbud, så du ikke behøver at lede på egen hånd. Det anbefales imidlertid at lave et lille stykke forarbejde, før du bestiller bredbånd.

Læs den generelle guide herunder, så du kan blive klædt på til at finde de bedste priser og vælge den bedste bredbåndsforbindelse til dine behov.

Kvinde med bærbar computer sammenligner bredbånd

1. Kend dine behov

Du behøver ikke altid at vælge det dyreste bredbånd med den højeste hastighed. Du kan sandsynligvis nøjes med mindre, og dermed spare penge. Det handler selvfølgelig om at kende sine behov, men det er faktisk ikke så svært: Som enkeltperson kan du ofte nøjes med en hastighed på 100 Mbit/s, 2-3 personer bør vælge 2-300 Mbit/s og 4+ personer bør vælge 500-1000 Mbit/s. Du kan læse mere i guiden “Hvor hurtigt internet har jeg brug for?“.

2. Tjek din adresse

Når du kender dine behov, kan du lave et adressetjek. Du kan enten gøre det her på siden eller bruge Tjekditnet.dk, som ligeledes giver dig en præcis oversigt over dine mulighed. Formålet med adressetjekket er at undersøge, hvilke typer af bredbåndsforbindelser, du kan få, hvorefter du kan udvælge den bedste mulighed ud fra dine behov.

3. Sammenlign bredbånd priser og tilbud

Når du har fået overblik over dine muligheder, kan du sammenligne bredbånd priser og finde det bedste tilbud netop nu. Her på siden finder du alle de bedste tilbud på bredbånd, men du kan også finde de bedste tilbud på fibernet eller mobilt bredbånd. Ved at gøre dette, kan du ofte få hurtigt bredbånd til en yderst favorabel intropris, der gælder i op til 6 måneder.

Hvem har de billigste bredbånd priser?

De billigste bredbånd priser finder du blandt andet hos Jetnet, Fastspeed og Hiper, men priserne kan variere fra adresse til adresse. Priserne på bredbånd afhænger nemlig i høj grad af, hvilket selskab der ejer infrastrukturen. Bredbånd via antennestikket ejes eksempelvis af YouSee/TDC, så her er priserne ens over hele landet. Fiberbredbånd er derimod anderledes, fordi det er opdelt i små netværk tilhørende lokale fiberselskaber. Disse fiberselskaber kan sætte deres egne priser, og dermed kan priserne variere fra by til by.

I tabellen herunder kan du se hvad bredbånd koster om måneden hos de billigste bredbåndsudbydere.

Billigste bredbånd priser

Bredbånd priser fraBilligste priser
Jetnet bredbånd priser209 kr. pr. måned
Fastspeed bredbånd priser229 kr. pr. måned
Hiper bredbånd priser279 kr. pr. måned
EWII bredbånd priser279 kr. pr. måned
Telenor bredbånd priser289 kr. pr. måned
Telia bredbånd priser289 kr. pr. måned
Norlys bredbånd priser289 kr. pr. måned
YouSee bredbånd priser289 kr. pr. måned
Waoo bredbånd priser299 kr. pr. måned
Altibox bredbånd priser309 kr. pr. måned
Priser er senest opdateret 28. august 2024.

Som det kan udledes af tabellen er der væsentlige prisforskelle på bredbånd, og du kan spare næsten 1000 kr. om året ved at vælge den billigste frem for den dyreste. Det anbefales, at du læser guiden “Hvilket internet kan jeg få?“, så du kan blive klogere på de forskellige muligheder på din egen adresse. Her er det essentielt, at du undersøger alle muligheder, og tjekker priser hos forskellige bredbåndsudbydere. Der kan nemlig være lokale forskelle, og derfor bør du altid være grundig i din undersøgelse af priser.

Hvad koster det at få bredbånd?

Det er billigt at oprette nyt abonnement på bredbånd, da der er stor konkurrence mellem udbyderne. Ingen ønsker at oprettelsesomkostninger skal være en hæmsko for at blive ny kunde, så derfor tilbydes der ofte gratis oprettelse. Derfor koster det som regel ikke mere end den månedlige abonnementspris, når du skal have bredbånd.

Der kan imidlertid være omkostninger forbundet med at oprette fiberbredbånd (eller andre typer bredbånd), hvis ikke der er gravet og monteret de nødvendige kabler og udstyr på adressen. På listen herunder kan du se hvad det koster at få bredbånd fra de største danske bredbåndsudbydere:

Priser på nyt bredbånd

  • Fastspeed priser
    Oprettelse og etablering af fibernet, inkl. op til 30 meters gravning: Op til 1149 kr.
    Prisen afhænger af, hvilket fiberselskab der ejer fibernettet på adressen.
    Ekstra gravning: Op til 450 kr./meter.
  • Telenor priser
    Oprettelse og etablering af fibernet: 0 kr.
    Prisen inkluderer gravearbejde og/eller teknikerbesøg. Det er ikke specifikeret, hvor mange meter der er inkluderet.
    Ekstra gravning: 200 kr./meter.
  • Hiper priser
    Oprettelse og etablering af fibernet, inkl. op til 30 meters gravning: 398 kr.
    Ekstra gravning: 450 kr./meter.
  • Norlys priser
    Oprettelse og etablering af fibernet, inkl. op til 30 meters gravning: Op til 999 kr.
    Ekstra gravning: 500 kr./meter.
  • Telia priser
    Etablering af fiber-stikledning, inkl. op til 30 meters gravning: Op til 999 kr.
    Prisen afhænger af, hvilket fiberselskab der ejer fibernettet på adressen.
    Ekstra gravning: 400 kr./meter.
  • Yousee priser
    Oprettelse og etablering af fibernet, inkl. op til 30 meters gravning: 999 kr.
    Ekstra gravning: 399 kr./meter.

Listen herover er selvfølgelig ikke komplet, og den bliver opdateret løbende. Hensigten er blot at give dig en idé om hvad det kan koste, hvis du skal have nyt bredbånd og gravearbejde/installation er påkrævet.

Hvordan får jeg mest muligt ud af mit bredbånd?

Når du undersøger priser på bredbånd, er du sikkert også interesseret i at få mest muligt for pengene. Det er fornuftigt, da bredbånd udgør en betydelig udgift i budgettet. Med nogle simple gode råd kan du få mest muligt ud af dit bredbånd, så du bedre kan udnytte den fulde hastighed.

Følg de simple trin herunder, hvis du gerne vil have mest muligt ud af dit bredbånd.

Sådan optimerer du dit bredbånd

  • Placer din trådløse router centralt og højt
    En trådløs router skal placeres centralt og højt, gerne under loftet, så afstanden mindskes og signalet forstyrres mindst muligt. Det giver både hurtigere og mere stabilt bredbånd.
  • Brug 5 GHz-frekvensbåndet, hvor det er muligt
    De fleste nye routere har to frekvensbånd: Et langsomt 2,4 GHz-frekvensbånd og et hurtigere 5 GHz-frekvensbånd. Det anbefales at bruge 5 GHz-frekvensbåndet når det er muligt, da hastigheden er højere og du får mere ud af dit bredbånd.
  • Hold dit udstyr opdateret
    Det gælder ikke kun din computer og smartphone, men også din trådløse router. Ved at holde den indbyggede software opdateret til enhver tid, sikres en optimal ydeevne.
  • Undgå virus og malware
    Virus og malware findes i mange afskygninger, og kan i høj grad påvirke din bredbåndsforbindelse. Har du mistanke om at din computer har fået virus eller anden malware, bør du scanne med et godt antivirusprogram.
  • Sluk trådløse enheder, når de ikke er i brug
    Hvis du lader din computer eller spillekonsol stå tændt, risikerer du at de opdaterer software i tide og utide. Det kan sløve din bredbåndsforbindelse, så du eksempelvis oplever problemer med streaming indtil softwareopdateringen er komplet.
  • Skemalæg store softwareopdateringer til om natten
    Har du eksempelvis en elbil eller computer, som skal opdateres fra tid til anden, kan du med fordel skemalægge dette til om natten. Så har du fred mens opdateringerne står på, og du bliver ikke generet af langsomt bredbånd.
  • Hold dit trådløse udstyr opdateret
    Mange mennesker bruger den samme trådløse router i alt for lang tid, fordi de ikke tænker over at få den skiftet. En trådløs router kan samle meget støv i løbet af 5-10 år, og ydeevnen påvirkes med tiden. Husk derfor at bede din bredbåndsudbyder om nyt trådløst udstyr fra tid til anden, så det ikke pludselig bliver en flaskehals.

Hvilke typer bredbånd findes der?

Der findes 4 typer bredbånd, som er vidt udbredt i Danmark: Fiberbredbånd, bredbånd via antennestik, bredbånd via telefonstik og mobilt bredbånd. Endelig findes der også satellit bredbånd, men det er ikke rigtigt en veritabel mulighed i et land som Danmark. Dette kan du læse mere om i dette afsnit.

Når du skal have nyt bredbånd og er i færd med at tjekke priser, er det en god idé at undersøge de forskellige typer af bredbånd. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilken type du vælger, da der er markante forskelle på dem alle.

Fiberbredbånd

Bredbånd via fibernettet er den hurtigst voksende bredbåndstype, og nu har mere end 1,2 millioner husstande fiberbredbånd. Det hænger naturligvis også sammen med at fiberbredbånd er blevet mere tilgængeligt, og i skrivende stund kan hele 87% af alle danske adresser få fiberbredbånd.

Der er mange gode grunde til at overveje fiberbredbånd. Det er både hurtigt og stabilt, men måske vigtigst af alt: Forbindelsen er symmetrisk, dvs. du får lige høj hastighed når du downloader og uploader. Det betyder, at du kan sende og modtage store filer med samme hastighed, uden at din internetforbindelse påvirkes synderligt.

Fiberbredbånd anbefales til alle moderne husholdninger, hvor internettet er en vital del af hverdagen.

Bredbånd via antennestik (coax bredbånd)

Bredbånd via antennestikket (også kaldet ‘coax bredbånd’) er en anden populær teknologi, som er udbredt i det meste af Danmark. Det er imidlertid kun 59% af danske adresser, der har adgang til bredbånd gennem antennestikket, så dækningen er ikke helt så god som på fiber. Det er YouSee/TDC, der ejer størstedelen af denne infrastruktur, men heldigvis er den åben for alle udbydere. Derfor har du adgang til en lang række forskellige bredbåndsudbydere, og for de flestes vedkommende er prisen en vigtig konkurrenceparameter. Det betyder, kort sagt, at prisen på denne type bredbånd er lavere end f.eks. fiberbredbånd, selvom hastigheden kommer helt op på 1000 Mbit/s.

Bredbånd via antennestikket anbefales også til den moderne husholdning, da det er en god og hurtig bredbåndsforbindelse.

Bredbånd via telefonstik (DSL)

Bredbånd via telefonstik er en forældet teknologi, der ikke længere bruges tid eller kræfter på at forbedre. Det blev for alvor klart, da TDC annoncerede lukningen af kobbernettet i 2030, hvorefter det er helt slut med den gamle teknologi. Bredbånd via telefonstikket var ellers den mest udbredte type bredbånd i 1990’erne, men siden har både antennestikket og fibernettet taget over.

Det anbefales ikke at vælge bredbånd via telefonstikket, medmindre det er din eneste mulighed. Forbindelsen er ofte meget langsom, og der kan være lange udfald på nettet.

Mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er specielt, fordi det forbinder til internettet gennem mobilnetværket. Dermed er du uafhængig af kabler, og teknikerbesøg er overflødige. Alt du behøver er et SIM-kort, som enten sættes direkte i din telefon eller i en trådløs router. Mobilt bredbånd fungerer selvfølgelig i hele landet – deraf navnet “mobilt”, og det betyder at du kan bruge dit abonnement på alle lokationer. Det er smart, hvis du har et sommerhus eller en campingvogn, hvor du gerne tilbringer weekender og ferier.

Mobilt bredbånd er midt i et stort skifte fra 4G-teknologi til den nye og hurtigere 5G-teknologi, som giver højere hastigheder og bedre stabilitet. 5G er dog ikke tilgængeligt på alle adresser, og koster desuden en del mere end 4G. Heldigvis er 4G-bredbånd stadig et godt valg, og hastigheden kan i mange tilfælde ramme 100 Mbit/s eller mere.

Det kan betale sig at vælge mobilt bredbånd hvis du er alene eller hvis I er en mindre husstand på 2-3 personer, da der er forbrugsgrænser i de fleste abonnementer.

Satellit bredbånd

Satellit bredbånd kom for alvor på folks læber, da Elon Musk præsenterede sit Starlink-projekt for offentligheden. Nu er det pludselig muligt at få satellit bredbånd med hastigheder på op til 100 Mbit/s på hele kontinentet, uden at du behøver at tænke over roamingafgifter eller lignende. Du sætter blot den lille antenne op og peger den mod satellitterne, hvorefter du kan gå på nettet.

Det er en vældigt interessant teknologi, som dog er voldsomt dyr og en smule unødvendig i et land som Danmark. Her er ingen store landområder uden dækning, så anvendelsesmulighederne er begrænsede. Befinder du dig derimod ofte i ødemarken langt oppe i Sverige eller Norge, er Starlink måske værd at overveje. Gør du ikke det, kan du med fordel overveje andre typer bredbånd i stedet.

Hvilken bredbåndshastighed har jeg brug for?

Bredbåndshastigheden har betydning for prisen, og derfor anbefales det at vælge hastighed efter behov. Det giver ikke altid mening at vælge den hurtigste forbindelse, og du kan ofte spare 50-100 kr. pr. måned ved at vælge en lavere hastighed. Faktisk kan du i mange tilfælde slet ikke mærke forskel i det daglige, så det kan være yderst fornuftigt at tænke over, hvilken bredbåndshastighed du har brug for.

I skemaet herunder kan du se hvilken bredbåndshastighed du har brug for, hvis der er 1, 2-3 eller 4+ personer i husstanden.

Bredbånd til 1 person

BredbåndshastighedMuligheder
10-50 Mbit/sStreame film i HD-kvalitet, tjekke e-mails, bruge sociale medier, netbank og surfe på nettet.
50-100 Mbit/sSpille computerspil online, streame film i Full HD-kvalitet, have flere enheder koblet på nettet samtidig.
200-300 Mbit/sStreame film i UHD-kvalitet, deltage i videomøder, downloade og uploade store filer, hjemmearbejde, m.m.
500-1000 Mbit/sIngen begrænsninger – men du bør overveje, om du har brug for denne hastighed. Det kan ofte bedre betale sig at vælge en lavere hastighed.

Bredbånd til 2-3 personer

BredbåndshastighedMuligheder
10-50 Mbit/sSimple aktiviteter, f.eks. surfe på nettet, sende e-mails, bruge netbank, sociale medier, m.m.
50-100 Mbit/sFilmstreaming i HD-kvalitet, bruge sociale medier, spille små computerspil.
200-300 Mbit/sSpille computer online (flere personer ad gangen), streaming i Full HD-kvalitet, m.m.
500-1000 Mbit/sStreame film i UHD-kvalitet, spille store computerspil online, downloade og uploade store filer, hjemmearbejde, m.m.

Bredbånd til 4+ personer

BredbåndshastighedMuligheder
10-50 Mbit/sSurfe på nettet, læse nyheder, bruge netbank. Forvent ventetid ved indlæsning, hvis flere bruger nettet samtidigt. Anbefales ikke til en større husstand.
50-100 Mbit/sLæse nyheder, tjekke e-mails, bruge netbank og sociale medier. Video i HD-kvalitet, dog med risiko for afbrydelser.
200-300 Mbit/sSpille computer online, deltage i videomøder, streame video i Full HD-kvalitet, m.m.
500-1000 Mbit/sKrævende online-computerspil, upload og download af store filer, streame film i UHD-kvalitet, hjemmearbejde og meget mere. Anbefales til den store familie.

Ovenstående anbefalinger er kun vejledende, og skal ses som inspiration til at vælge den rette forbindelse. Alle husstande har forskellige forbrugsvaner. Generelt kan en bredbåndsforbindelse på 100 Mbit/s dække de flestes behov, så længe det ikke involverer store mængder hjemmearbejde eller download/upload af store filer.

Kan jeg spare penge ved at samle bredbånd og TV ét sted?

Det er i nogle tilfælde muligt at spare penge, hvis du samler bredbånd og TV ét sted. Bredbånd og TV-pakker er to forskellige produkter, som ofte udbydes af de samme selskaber. Har du begge produkter hos samme selskab, giver det dig en stærkere forhandlingsposition. Mange udbydere anerkender dette og tilbyder en form for samlerabat, men hos andre skal du selv forsøge med forhandling.

I tabellen herunder kan du se hvilke bredbåndsudbydere, der også tilbyder TV-pakker, samt hvad du evt. kan spare ved at have begge dele samme sted.

Udbydere af bredbånd og TV

UdbyderUdbud
FastspeedInternet via antennestik, 4G/5G eller fiber
4 forskellige TV-pakker
Op til 20% rabat på TV-pakker
NorlysInternet via antennestik eller fiber
3 forskellige TV-pakker
AltiboxInternet via fiber
3 forskellige TV-pakker
WaooInternet via fiber
3 forskellige TV-pakker + valgfri pakke
TeliaInternet via antennestik eller fiber
3 forskellige TV-pakker
YouSeeInternet via antennestik, 4G/5G eller fiber
3 forskellige TV-pakker + valgfri pakke
Senest opdateret 26. marts 2024.

Ofte stillede spørgsmål

Er billigt bredbånd godt?

Billigt bredbånd er glimrende, hvis du vælger en god bredbåndsudbyder. Prisen er sjældent afgørende for kvaliteten, men derimod niveauet af kundeservice, abonnementsvilkår og medfølgende udstyr.

Hvilke udbydere har det billigste bredbånd?

Bredbånd priser varierer hele tiden, men de billigste udbydere tæller bl.a. Jetnet, Oister, Hiper, EWII og Fastspeed. Her på siden kan du tjekke de bedste priser og tilbud på bredbånd, så du er sikker på at finde de bedste priser på markedet.

Kan jeg få bredbånd?

Alle i Danmark kan få bredbånd, men antallet af muligheder afhænger af din adresse. F.eks. dækker bredbånd via antennestikket kun 59% af alle adresser, hvorimod fibernet dækker hele 86% af alle adresser. Mobilt bredbånd dækker 100% af alle adresser, men hastigheden er til gengæld lavere hvis du bor i et yderområde langt fra nærmeste mobilmast.

Hvad skal jeg være opmærksom på, inden jeg bestiller bredbånd?

Inden du bestiller bredbånd skal du være opmærksom på om prisen er fast, eller om du får en særlig intropris. Derudover skal du være opmærksom på hvilken type bredbånd, du bestiller (antennestik, fiber, telefonstik eller mobilt bredbånd), og til sidst skal du være opmærksom på om der medfølger en trådløs router. Det er også en god idé at tjekke bindingsperioden og mindsteprisen, så du ved hvor meget du kommer til at betale i alt.

Kan man få bredbånd uden binding?

Det er muligt at få bredbånd uden binding, men valgmulighederne er begrænsede. I skrivende stund er det kun EWII, der tilbyder bredbånd via fiber eller antennestik uden binding. Vælger du mobilt bredbånd, har du flere muligheder, men til gengæld er det ikke sikkert at trådløs router medfølger.

Kan det betale sig at vælge 1000 Mbit bredbånd?

Det kan sjældent betale sig at vælge 1000 Mbit bredbånd, medmindre du arbejder hjemme og sender mange store filer over nettet. De fleste kan sagtens nøjes med 100-200 Mbit/s, men de fleste store familier kan med fordel vælge 500-1000 Mbit/s for at undgå flaskehalse. Det gælder især familier, som har flere computere og andre internetopkoblede enheder i hjemmet.

Hvad koster bredbånd pr. måned?

Bredbånd koster fra 49 til 399 kr. pr. måned. Prisen på bredbånd afhænger af abonnementstypen, men også af teknologien. Mobilt bredbånd er generelt billigere, men til gengæld er dataforbruget begrænset. Fibernet er det dyreste, men i mange tilfælde er det også den bedste type bredbånd.

Hvad er det bedste bredbånd til hjemmet?

Det bedste bredbånd til hjemmet er enten fiberbredbånd eller bredbånd via antennestikket. Hastigheden er høj og stabiliteten god, og priserne er generelt rimelige. Mobilt bredbånd er også godt, især hvis I kun har et moderat forbrug af online underholdning.

Kan man få bredbånd med gratis router?

Det er muligt at få bredbånd med gratis router, men typisk er den kun til låns. Alle de store udbydere tilbyder abonnementer med trådløs lånerouter til enten fiberbredbånd eller bredbånd via antennestikket, uden at prisen bliver højere. Husk dog, for god ordens skyld, at tjekke om der medfølger gratis router. Der er nemlig få undtagelser, eksempelvis Bolignet, som ikke tilbyder gratis trådløs lånerouter til deres abonnementer.

Hvordan finder jeg det bedste bredbånd til prisen?

Du finder det bedste bredbånd til prisen ved først og fremmest at kende dit behov, lave et adressetjek og dernæst sammenligne priser på bredbånd. Du kan blive klogere på bredbånd her på siden, hvor du ligeledes kan lave et tjek af mulighederne på din adresse. Alternativt kan du benytte Tjekditnet.dk.

Hvad er det hurtigste bredbånd i Danmark?

Det hurtigste bredbånd i Danmark, som er tilgængeligt for private forbrugere, er fibernet. Her kan du få hastigheder på op til 2500/2500 Mbit/s hos flere forskellige udbydere, men dækningen er imidlertid begrænset. Det mest udbredte (og hurtigste) bredbånd er 1000/1000 Mbit/s.

Hvorfor er mit bredbånd langsomt?

Der kan være flere grunde til, at dit bredbånd er langsomt, og du kan med stor sandsynlighed fikse problemet på egen hånd. Det handler nemlig ofte om placeringen af den trådløse router: Den skal helst placeres centralt og højt, men derudover skal du også sikre at den er tilsluttet direkte til hovedstikket. Langsomt bredbånd kan også skyldes computervirus, så husk at scanne din computer for virus fra tid til anden.

Hvad betyder fastnet bredbånd?

Fastnet bredbånd betyder bredbånd, som er leveret via kabel. Det er altså enten bredbånd via fiber, antennestik eller telefonstik, som hører under den fælles betegnelse “fastnet bredbånd”, og som findes på stort set alle adresser med den ene eller anden teknologi.