Siden er reklamefinansieret →

Hvilket internet kan jeg få?

Hvilket internet kan jeg få, og hvad skal jeg vælge? Det er spørgsmål, som de fleste stiller, når de f.eks. flytter til en ny adresse. Få overblik over dine muligheder her, og vælg den bedste løsning til dine behov.

Illustration af familie, som bruger internettet på forskellige måder

Se hvilket internet du kan få

Indtast din adresse herunder, og tjek dine muligheder.

Teknologi Hastighed (op til) Priser

Hvilket internet kan jeg få på min adresse?

Når du skal undersøge, hvilket internet du kan få, kan du slå din adresse op i et centralt register. Herfra kan der hentes oplysninger om dine internetmuligheder, heriblandt teknologier og tilgængelige hastigheder. Følg de tre trin herunder, hvis du vil vide hvilket internet du kan få:

1. Tjek din adresse

For at se, hvilket internet du kan få, skal du skrive din adresse i søgefeltet. Herefter forbindes der direkte til statens register med oplysninger om alle danske adresser og deres forbindelsesmuligheder. Det er samme tilgang, du finder hos alle danske internetudbydere.

Ved at foretage en søgning på din adresse, får du hurtigt og præcist svar på dine muligheder. Det er dog vigtigt at understrege, at resultaterne ikke altid er 100% retvisende. Der kan være situationer, hvor der mangler informationer, eksempelvis hvis der netop er blevet gravet fiber ind til din bolig.

2. Sammenlign mulighederne

Nu skal du sammenligne de forskellige muligheder, der er tilgængelige på din adresse. Det kunne være xDSL (telefonstik), fibernet, antennestik (kabel-TV net) eller mobilt internet (4G eller 5G). Er du i tvivl, kan du læse videre på denne side. Her får du nemlig hjælp til at vælge den rette forbindelse til dine behov. Du kan også med fordel sammenligne priserne, og vælge mellem de mange gode introduktionstilbud. Der kan være mange penge at spare, hvis du er ny kunde.

3. Vælg det bedste internet til dit behov

Når du ved, hvilket internet du kan få på din adresse, skal du kende dine behov. Det er vigtigt, da du ellers risikerer at betale for meget for en unødvendig internetforbindelse. Mange kan faktisk nøjes med en lavere internethastighed end de tror, og dermed kan de spare penge. Læs videre på denne side, og find ud af hvordan du vælger den rette internetforbindelse.

Hvad koster det at få internet?

Det koster fra 279 kr./md. at få internet, men det afhænger af typen og hastigheden. Mobilt internet er f.eks. endnu billigere, men så har du kun en begrænset mængde data til rådighed. Herunder kan du se aktuelle internet priser og tilbud på internet:

Intropris: 199 kr./md. i 6 måneder

Kabel-TV stik

1000/100

Hastighed (Mbit/s)

1794 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

299 kr.

Pris/md.

Gå til udbyder

Intropris: 99 kr./md. i 1 måned

Kabel-TV stik

1000/500

Hastighed (Mbit/s)

1794 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

299 kr.

Pris/md.

Gå til udbyder

Ingen binding

Kabel-TV stik

1000/500

Hastighed (Mbit/s)

378 kr.

Min. pris 1 mdr.

Ingen binding • Gratis lånerouter

279 kr.

Pris/md.

Gå til udbyder

Hvilken type internet skal jeg vælge?

Du skal vælge den type internet, som passer bedst til dit behov. Det er på mange adresser muligt at vælge mellem 2-3 forskellige typer internet, heriblandt: Internet via antennestikket, fibernet, internet via telefonstikket og mobilt internet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle typer internet kommer med en række fordele og ulemper, som det er værd at kende. I tabellen herunder kan du få et hurtigt overblik over internettyperne og deres fordele/ulemper:

Internettyper og deres fordele/ulemper

Internettype:Fordele/ulemper:
Internet via antennestik (kabel-TV)Billigt og for det meste nemt at få. Høje hastigheder på op til 1000/500 Mbit/s. Rimelig stabilt.
Hastigheden kan svinge en del, og på nogle adresser er det “kun” muligt at få op til 300 Mbit/s.
FibernetTilgængeligt på mange adresser. Meget høje hastigheder på op til 2500/2500 Mbit/s. Meget stabilt.
En smule dyrere end andre internettyper, og kræver muligvis gravning/teknikerbesøg på din grund.
Internet via telefonstik (xDSL)Pålidelig internetforbindelse og relativt billig, men udfases i årene frem til 2030. Der investeres dermed ikke i forbedring af teknologien, og derfor frarådes det at vælge internet via telefonstikket.
Mobilt internet (4G/5G)Meget billig og stabil internettype, hvor man med 5G-netværket kan opnå hastigheder på helt op til 1000 Mbit/s eller mere.
Dækningen kan dog være en smule spredt, især i tyndtbefolkede områder, og der er forbrugsgrænse i næsten alle abonnementer.

Hvilken internethastighed skal jeg vælge?

De fleste internetudbydere vil, forståeligt nok, gerne sælge dig den højest mulige internethastighed, og hastigheden er da også blevet et stærkt salgsargument siden 1000 Mbit-forbindelsen blev alment tilgængelig. Det klinger jo godt i ørerne, men river til gengæld også lidt ekstra på bankkontoen.

Selvom internethastigheder på 1000 Mbit/s er populære, er de ikke altid nødvendige. I tabellen herunder kan du blive klogere på de forskellige internethastigheder, som er bredt tilgængelige, og hvilke behov de kan opfylde:

Internethastighed:Passer til:
20-50 Mbit/s1-2 personer, der kun bruger nettet til lette aktiviteter, såsom nyhedslæsning, e-mail og netbank.
50-100 Mbit/s1-2 personer, der bruger nettet til mere krævende aktiviteter, såsom sociale medier, streaming (f.eks. musik eller YouTube) og online gaming.
200-300 Mbit/s2-3 personer, der bruger nettet til mere krævende aktiviteter, f.eks. streaming, sociale medier, online gaming og lignende.
500 Mbit/s3-4 personer, der bruger nettet til krævende aktiviteter, f.eks. streaming i 4K/UHD, videomøder, online gaming og lignende.
1000 Mbit/s4-6 personer, der bruger nettet til mange krævende aktiviter, såsom download/upload af store filer, hjemmearbejde, streaming og online gaming.

Man kan selvfølgelig sagtens nøjes med en hastighed på f.eks. 20-50 Mbit/s, hvis det er den eneste hastighed man kan få, også selvom man er 4-5 personer i husstanden. I værste fald kan man opleve at hjemmesider indlæses langsomt eller at videoer afbrydes af små pauser undervejs. Bruger man kun internettet kortvarigt og i begrænsede mængder, er det formentligt ikke et problem.

Hvor kan jeg se hvilket internet jeg har?

Det er din internetudbyder, som leverer internetforbindelse til din adresse. Du kan hos internetudbyderen få at vide, hvilket internet du har, men du kan også tjekke det selv. Du kan f.eks. se din internetudbyder på hjemmesiden DNS Checker. Når du går ind på hjemmesiden, vises din internetudbyder med det samme. Se billedet herunder:

Visning af internetudbyder på hjemmesiden dnschecker.org
Sådan ser det ud, når man går til dnschecker.org/what-is-my-isp.php og tjekket sin ISP (ISP betyder internetudbyder).

Når du har fundet ud af, hvilken internetudbyder du har, kan du kontakte denne og bede om flere detaljer om din internetforbindelse. Det er godt at starte med at undersøge hvilket internet, du allerede har, før du undersøger hvad du kan få.

Du kan bl.a. spørge din internetudbyder om følgende:

  • Hvilken internethastighed har jeg?
  • Er min trådløse router til låns, og hvor gammel er den?
  • Hvad betaler jeg for mit internet?
  • Kan I give mig et godt tilbud, hvis jeg bliver hos jer de næste 6 måneder? (Det skader aldrig at spørge!)

Har jeg fibernet på min adresse?

Når du undersøger, hvilket internet du kan få, er det særligt interessant at undersøge om du kan få fibernet. Fibernet er i skrivende stund udrullet til 86% af alle danske adresser, men der er ikke nødvendigvis synlige installationer på din adresse. Det kan skyldes at du ikke ved hvor de sidder, men det kan også sagtens skyldes at de endnu ikke er sat op.

De fleste boliger, som har adgang til fibernettet, skal først have udført gravning og opsætning af fiberboks på matriklen. Det skyldes, at fiberselskaberne i første omgang graver fibernettet ned langs fællesvejene, og derefter skal man ofte selv bestille det resterende arbejde ved interesse.

Den bedste måde at finde ud af, om du har fibernet på din adresse eller ej, er at lave et opslag på din adresse. Det kan gøres her på siden, hvorefter du øjeblikkeligt kan se dine forbindelsesmuligheder.

Vær dog opmærksom på, at hvis der kun lige er blevet nedgravet fiber ved din adresse, er det ikke sikkert at registrene er blevet opdateret med de nye informationer. Kontakt evt. fiberselskabet (hvis du ved hvem det er) direkte, og forhør dig om mulighederne. I guiden “kan jeg få fibernet?” uddybes dette spørgsmål i øvrigt.

Er fibernet bedre end andet internet?

Når du undersøger hvilket internet du kan få, er det relevant at undersøge om fibernet er bedre end andet internet. Fibernet bliver jo ofte betegnet som “fremtidens internet”, og det er der mange gode grunde til. Først og fremmest er fibernettet hurtigt og stabilt, og derudover er det vidt udbredt. Faktisk er det kun ét procentpoint fra at være lige så udbredt som det gamle kobbernet, der vel at mærke dækker 87% af alle adresser i landet.

Fibernet er med andre ord tæt på at være landsdækkende, og dermed er der gode chancer for at du kan få internet via fibernettet.

Fordele ved fibernet

  • Fibernet er meget hurtigt. De fleste adresser kan få hastigheder på op til 1000/1000 Mbit/s, hvilket er mere end rigeligt for de fleste.
  • Fibernet er også stabilt. I modsætning til andre typer internet går fiberledningen direkte fra centralen og ud til din adresse, uden at andre teknologier tager over undervejs.
  • Fibernet virker også i yderområder. Faktisk er der meget lille forskel på hastighed og stabilitet, uagtet om du bor på landet eller i byen.
  • Fibernet er relativt billigt. Har du allerede fiberboks i din bolig, skal du typisk ikke betale for etablering/oprettelse.

Ulemper ved fibernet

  • Fibernet kræver i nogle tilfælde besøg af gravehold og tekniker, hvis ledningerne endnu ikke er trukket over til dit hus.
  • Der kan være begrænset udvalg af internetudbydere på din adresse. Fiberselskaberne bestemmer nemlig selv, hvem de kan/vil lukke ind på deres fibernet.
  • Priser på fibernet afhænger ofte af, hvilket fiberselskab der dækker din adresse. Nogle steder er det dyrere end andre.
Illustration af mand, der sidder og bruger mobilen til at gå på nettet

Hvilket internet er mest stabilt?

Det er svært at vurdere hvilket internet der er mest stabilt, da det afhænger af en lang række faktorer såsom din adresse, dine valgmuligheder, tekniske installationer og meget mere. Til gengæld er der flere forskellige tests og oversigter, der kan give en indikation af internettets stabilitet på din adresse:

Netflix ISP Speed Index

Se resultaterne her

Netflix ISP Speed Index gennemfører regelmæssige målinger af de største danske internetudbydere, og rangerer dem efter hastighed. Testen går ud på at undersøge, hvilke internetudbydere der er bedst/hurtigst til streaming af Netflix.

Det bedste og mest stabilt internet netop nu inkluderer bl.a. Altibox, DKTV, Hiper, Parknet, Stofa, Telenor, Telia, Waoo og YouSee.

Mastedatabasen

Se oversigtskort her

Mastedatabasen er en tjeneste fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, også kendt som SDFI, som indeholder et oversigtskort med alle eksisterende og planlagte mastepositioner. Mastepositioner inkluderer både 4G- og 5G-netværket, så her kan du få et overblik over de nærmeste mobilmaster ved din adresse. Brug gerne denne side sammen med Tjekditnet.dk, hvis du overvejer mobilt internet.

Test af mobilnet

Se testresultat her

TDC har i 8 år finansieret en test af de danske mobilnetværk. Testen er foretaget af Teknologisk Institut, og har til formål at finde den bedste mobildækning i Danmark. Man kan bruge testen, hvis man overvejer at vælge mobilt internet, da den giver en idé om dækningen over hele landet. TDC har vundet testen alle 8 gange, hvilket indikerer, at de har landets bedste mobilnet med den bredeste dækning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er internetmulighederne begrænsede på min adresse?

Internetmulighederne afhænger først og fremmest af, hvilke installationer der findes på din adresse. Når du undersøger, hvilket internet du kan få, er det ikke sikkert at du har adgang til alle typer af internet.
Det kan f.eks. også være at du har fibernet, men at fiberselskabet har begrænset udvalget af udbydere på deres fibernet.

Hvorfor kan jeg ikke få fibernet?

86% af alle danske adresser har adgang til fibernettet. Det betyder imidlertid stadig, at 14% ikke har adgang. Hvis du ikke kan få fibernet på din adresse, kan du formentligt få det i nærmeste fremtid. Fiberselskaberne arbejder ihærdigt på at udrulle fibernet til alle adresser i landet, så her skal du blot være tålmodighed. Du kan i nogle tilfælde fremskynde processen ved at ansøge (og evt. modtage) tilskud fra Bredbåndspuljen, men dette er ingen garanti.

Hvornår kan jeg få fibernet?

Du kan først få fibernet, når fiberselskabet har gravet ledninger ind til din bolig. Selvom ledningerne ligger i jorden, kan der godt være lidt ekstra ventetid efterfølgende. Det skyldes oftest, at teknikerne har travlt, og at de er sidste led i udrulningen af fibernettet. Fibernettet kræver nemlig opsætning af fiberbokse, men derudover skal der også nedgraves ledninger inde på din grund. Det er en tidskrævende affære, som i nogle tilfælde kræver lidt ekstra tid at udføre.

Hvilken slags internet er bedst?

Det er svært at sige præcist hvilken slags internet er bedst, da det afhænger af dit behov. Generelt er fibernet glimrende, da det opfylder alle behov nu og i fremtiden. Internet via antennestikket er også godt, men kun 59% af alle adresser har adgang hertil. Mobilt internet er også en mulighed, men de fleste abonnementer har begrænset data og hastigheden afhænger af dækningen i dit lokalområde.

Kan jeg nøjes med mobilt internet?

Du kan sagtens nøjes med mobilt internet, og det kan faktisk være en god løsning. Mobilt internet er naturligt begrænset af den inkluderede data, så det egner sig ikke til download/upload af store filer eller streaming af video. Du kan sagtens se en film på Netflix i ny og næ, men du risikerer at løbe tør for data hvis du streamer flere timer dagligt. I de seneste par år er der imidlertid dukket abonnementer op med ubegrænset data, så i fremtiden bliver mobilt internet måske mere alsidigt.

Hvad er en god internethastighed?

En god internethastighed behøver ikke være høj, så længe den er stabil. De fleste kan sagtens klare sig med 100 Mbit/s, da det rækker til både online gaming og streaming af video. Det kan imidlertidig være rart med en hurtigere internethastighed, hvis du ofte downloader eller uploader store filer, eller hvis du f.eks. arbejder hjemmefra. Her anbefales 500-1000 Mbit/s, så du kan reducere ventetiden under download/upload betragteligt.

Kan jeg få internet uden router?

Du kan sagtens få internet uden router, og det er faktisk muligt på de fleste adresser. Når du kigger efter internet, kan du f.eks. vælge mobilt internet, da det ofte er muligt at fravælge den trådløse router. Enkelte internetudbydere tilbyder også almindelige internet uden router, eksempelvis Jetnet (fibernet) og Bolignet.
Hvis du bestiller internet uden en router, skal du imidlertid selv skaffe en router. En god router koster sjældent under 1000 kr., så det kan altså hurtigt blive dyrt.

Hvilket internet er hurtigst?

Fibernet er den hurtigste type internet. På mange adresser kan fibernet nå hastigheder på op til 2500 Mbit/s, men det mest normalt er stadig 1000 Mbit/s. Efter fibernet kommer internet via antennestikket, hvor hastigheden ofte kan komme op på 1000 Mbit/s. Mere spredt er det på mobilnetværket, hvor mobilt internet kan opnå hastigheder på mellem 100 og 1000 Mbit/s. Det er et stort spænd, men det afhænger både af dækningen og teknologien. 5G-netværket er naturligvis hurtigere end 4G-netværket, men afstanden til masterne har også betydning.