Siden er reklamefinansieret →

Gaming stiller høje krav til internetforbindelsen, især ved konkurrenceprægede spil, hvor fart og præcision er vigtigt. Internetforbindelsen og netværksudstyret skal dermed være tiptop, hvis du vil have den bedste spiloplevelse. Find det bedste internet til gaming her, og bliv klogere på dine muligheder.

Hvad er det bedste internet til gaming?

Det bedste internet til gaming har en hastighed på mindst 300 Mbit, men vigtigst af alt: En lav latency. Latency beskriver den tid, det eksempelvis tager at overføre data mellem din computer og en spilserver, og den skal helst være så lav som muligt. Det kan blandt andet opnås ved at vælge fastnet internet med en hurtig router, der kobles til computeren ved hjælp af et netværkskabel.

Illustration af mand, der gamer online på konsol

Bedste internet til gaming i 2024

UdbyderBedst tilPris/md. (fra)
1. Hiper internetBedste internet til gaming289 kr.
2. EWII internetBedst uden binding259 kr.
3. Eesy internetBedste 5G internet til gaming279 kr.
4. Telia internetBedste kundeservice299 kr.
5. Norlys internetBedste Wi-Fi til gaming289 kr.
6. Jetnet internetBedste billige internet til gaming249 kr.

Hiper vinder titlen som ‘bedste internet til gaming’ på baggrund af gode testresultater, positive kundeanmeldelser og et generelt godt produkt. Priserne er fornuftige, og den medfølgende router er velfungerende.

Foretrækker du 5G internet til gaming er Eesy værd at overveje, da de er billigste udbyder på TDC’s prisvindende 5G-netværk. Her får du altså hurtigt mobilt internet med god dækning og høje hastigheder, så din spiloplevelse bliver god og gnidningsfri.

Læs mere om det bedste internet til gaming herunder.

Bedste internet til gaming: Hiper

Se priser her

Hiper vinder kategorien ‘bedste internet til gaming’ af flere årsager. En af de vigtigste årsager er at de opnår højeste median hastighed ved Speedtest Market Analysis, men derudover har de også et fremragende ry på markedet. Over 85 procent af alle anmeldelser på Trustpilot er 5-stjernede, og kunderne er generelt meget tilfredse med deres internetforbindelser fra Hiper.

Hos Hiper kan du både få fibernet og coax internet, hvoraf sidstnævnte er en smule billigere. Begge teknologier er fremragende til gaming.

Bedst uden binding: EWII

Se priser her

EWII har, ligesom Hiper, et udvalg bestående af fibernet eller coax internet. Det særlige ved EWII er deres internet uden binding, og derfor er de selvskrevet til at vinde kategorien ‘bedst uden binding’.

Hos EWII kan du få hurtigt internet til gaming, helt uden at du bindes i en længere periode. Der er 1 måneds opsigelsesvarsel, hvilket er normalt, men du slipper altså for de typiske 6 måneders binding. Et andet stort plus er åbningstiderne i deres tekniske supportafdeling; Der er åbent alle dage fra tidlig morgen til eftermiddag/sen aften, og dermed kan du altid få hurtig assistance ved tekniske problemer.

Bedste 5G internet til gaming: Eesy

Se priser her

Eesy vinder kategorien ‘bedste 5G internet til gaming’, fordi de bruger TDC’s testvindende netværk, men også fordi deres priser er yderst fornuftige. 5G internet egner sig især til gaming, hvis du bor i byen, da der er kortere afstand til masterne, og dermed større chance for høje hastigheder.

Derudover får du også fri data og gratis trådløs lånerouter, når du køber internet fra Eesy. Det er fordelagtigt, da du ikke skal bekymre dig om dataloft, hvis du f.eks. downloader nye computerspil fra nettet.

Bedste kundeservice: Telia

Se priser her

Telia vinder kategorien ‘bedste kundeservice’, fordi de har et omfattende netværk af butikker, hvor du kan få hjælp og vejledning til dit internet. De fokuserer særligt på 5G internet og fibernet, som er de to bedste internetteknologier til gaming.

Som en af landets største udbydere er det i øvrigt overraskende, at Telia får en høj samlet bedømmelse på Trustpilot. Mange kunder nævner butikkerne som stort plus, og derudover fremhæves kundeservice gang på gang som værende god og effektiv.

Bedste Wi-Fi til gaming: Norlys

Se priser her

Hos Norlys kan du få WifiGaranti, som inkluderer gratis teknikerbesøg og trådløs dækning i hele boligen. Derfor vinder Norlys kategorien ‘bedste Wi-Fi til gaming’, da deres Wi-Fi adskiller sig markant fra konkurrenternes.

Mange, også gamere, foretrækker Wi-Fi, da man slipper for at trække netværkskabler gennem boligen. Derfor er det vigtigt med velfungerende og hurtigt Wi-Fi, da det har stor betydning for spiloplevelsen.

Bedste billige internet til gaming: Jetnet

Se priser her

Jetnet tilbyder markedets billigste internet via kabel-TV nettet og fibernettet, og derfor vinder de kategorien ‘bedste billige internet til gaming’.

Det særlige ved Jetnet er at routeren ikke medfølger som standard, hvis du bestiller fibernet. Dermed kan du spare penge på abonnementet, hvilket er fordelagtigt hvis du ønsker at etablere et hjemmenetværk med dit eget udstyr.

Hvilken type internet er bedst til gaming?

De bedste internettyper til gaming inkluderer fibernet, coax internet og mobilt bredbånd (5G, men 4G kan også gå an). På disse typer af internet kan du opnå høje hastigheder og en lav latency, og det kan have afgørende betydning for din spiloplevelse. I tabellen herunder kan du se hvordan Klimadatastyrelsen rangerer de forskellige internetteknologier:

InternettypeHastighed og latency*Prisniveau
FibernetOp til 1000/1000 Mbit/s
Meget lav latency
300 – 400 kr./md.
Coax internetOp til 1000/500 Mbit/s
Lav latency
250 – 350 kr./md.
Mobilt bredbånd4G – op til 250 Mbit/s
5G – op til 1000 Mbit/s
Lav latency
230 – 300 kr./md.

*Latency: Kaldes også latenstid og angiver, hvor hurtigt data kan afsendes og ankomme ved modtageren. Høj latency kan resultere i en lavere datahastighed, hvilket i gaming kan opleves som forsinkelser eller “lag”.

Hvordan finder jeg det bedste internet til gaming?

Der er flere ting at overveje, når du skal finde det bedste internet til gaming. Ikke mindst hastigheden, men den er ikke det eneste parameter, du bør kigge efter. Netværksudstyret, dækningen (hvis du vælger mobilt internet) og latency har ligeledes afgørende betydning for din spiloplevelse på nettet.

Hastighed

En internethastighed på bare 100/100 Mbit/s er rigeligt til gaming, men i mange tilfælde er det rart med en højere hastighed. Det skyldes, at computerspil ofte skal opdateres, og det kan tage lang tid at downloade store spilopdateringer. Det tager f.eks. over 1 time at downloade en spilopdatering på 1 GB med 100 Mbit/s, men kun ca. 15 minutter ved 500 Mbit/s.

Derfor kan det være en god idé at vælge en hastighed på mindst 300-500 Mbit/s, hvis du har planer om at spille computerspil på nettet.

Netværksudstyr

Netværksudstyret har stor betydning for din spiloplevelse. En sløv trådløs router kan være en irriterende flaskehals, som forårsager høj ping og forsinkelser i spil, hvorimod en hurtig trådløs router kan give en bedre og mere gnidningsfri spiloplevelse.

Det anbefales at kigge efter en internetudbyder med Wi-Fi 6 router, hvis du vil bruge trådløs netværk, og ellers kan du med fordel købe et billigt netværkskabel og tilslutte computeren direkte med ledning. Det er altid hurtigere og mere stabilt end trådløs netværk. Se mere i guiden bedste netværkskabel til internet.

Dækning

Når du vælger mobilt internet (4G eller 5G), er det vigtigt at vælge en udbyder med god dækning på din adresse. Der er heldigvis kun 3 forskellige netværk i Danmark: 3, Telia-Telenor og TDC. Du kan få et hurtigt overblik på Tjekditnet.dk, hvor via adressetjek får et estimatet af mulige hastigheder på din adresse.

Latency

Du kan ikke umiddelbart finde oplysninger om latency, inden du bestiller ny internetforbindelse, men ikke desto mindre har latency stor betydning for din spiloplevelse. Fibernet og coax internet har generelt meget lav latency, mens mobilt bredbånd kan svinge en smule. Har du konsekvent høj latency, når du gamer, kan du opleve forsinkelser i spillet. Du risikerer også at blive smidt af spilserveren, da det kan ødelægge spillet for andre. Latency kan heldigvis ofte afhjælpes, hvis du tager fat i din internetudbyder og får teknisk support.

Test din internethastighed til gaming

Du kan med fordel bruge en hastighedstest til at undersøge din nuværende internetforbindelse. På den måde får du et indblik i din umiddelbare hastighed, men også ping (latency).

Resultat af hastighedstest
Resultat af en vilkårlig hastighedstest foretaget på Billigt-internet.nu.

Hastighedstesten giver dig et øjebliksbillede af din internetforbindelses ydeevne: Hastighed, jitter og ping. Afviger din download- og uploadhastighed meget fra den hastighed, du betaler for, og har du samtidig en høj ping (over 30 ms), kan du prøve at kontakte din internetudbyder og forhøre dig om løsningsmulighederne. Det kan sommetider skyldes dårligt netværksudstyr eller forkerte indstillinger, hvis internetforbindelsen forårsager problemer under gaming.

Er 5G internet godt til gaming?

5G internet kan sagtens fungere til gaming, og på de fleste adresser er hastigheden høj. Samtidig er der lav latency, hvilket er vigtigt for din spiloplevelse.

Her er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på forbrugsgrænser, da mobilt bredbånd ofte har en øvre grænse for dataforbruget. Bruger du meget tid på online gaming, og downloader du ofte store spilopdateringer, risikerer du at opbruge al inkluderet data inden måneden er omme. Kig derfor efter 5G internet med ubegrænset data, så du ikke risikerer at støde på forbrugsgrænsen midt i en gaming session.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget data bruger man, når man gamer?

Hvis du gamer online bruger du ca. 100 MB data i timen, ifølge Microsoft. Dertil kommer så spilopdateringer, som kræver store mængder data. Det er ikke usædvanligt at en spilopdatering fylder 5-10 GB, men det varierer i sagens natur meget fra spil til spil.

Er 1000 GB data nok til gaming?

Ja, 1000 GB data er i teorien nok til gaming, men det kommer an på flere ting: Hvor mange bor i husstanden, og hvad bruges internettet ellers til? Computerspil kræver regelmæssige opdateringer, som skal downloades fra nettet, og det lægger hurtigt beslag på en stor del af datapuljen på 1000 GB. Overvej i stedet bredbånd med ubegrænset data, hvis du vil undgå at løbe tør.

Hvad er godt internet til gaming?

Det bedste internet til gaming er fibernet, coax internet eller 5G internet. Her skal du kigge på hastigheden (mindst 300 Mbit/s), netværksudstyret (gerne Wi-Fi 6 hvis muligt) og dækningen, hvis du vælger mobilt internet.

Skal jeg vælge Wi-Fi 6 til gaming?

Wi-Fi 6 er det bedste valg til gaming, hvis det er tilgængeligt hos din internetudbyder. En router med den nyeste Wi-Fi 6 standard har nemlig højere båndbredde og dermed højere hastigheder, hvilket er en stor fordel for din spiloplevelse.

Hvilken internethastighed er bedst til gaming?

Den bedste internethastighed til gaming er 300/300 Mbit/s eller derover, men det afhænger naturligvis af dine behov. Mange computerspil kan sagtens fungere med en langsommere internetforbindelse, uden at du mærker problemer. Vil du gerne downloade spilopdateringer på få minutter og altid være klar til at game, bør du imidlertid vælge en højere hastighed – gerne 500/500 Mbit/s eller mere.

Hvad koster internet til gaming?

Da internet priser varierer meget fra adresse til adresse og afhænger af dine forbindelsesmuligheder, er det svært at sige præcist hvad internet til gaming koster. Et slag på tasken er at du som minimum skal forvente en månedlig pris på 250 – 300 kr. pr. måned, men fibernet koster som regel en smule ekstra.

Jeg er indehaver af Billigt-internet.nu, og har analyseret bredbåndsmarkedet siden 2019. Jeg har beskæftiget mig med online medier siden 2014, og har bl.a. uddannet mig til IT-supporter for at tilegne mig endnu mere viden om internettet som helhed. Her på siden deler jeg ud af min viden og ekspertise om internetforbindelser og emner, der relaterer sig hertil.

Skriv en kommentar