Siden er reklamefinansieret →

Hvordan er det nu lige, man opsiger sit bredbånd? Det lyder måske enkelt, og det er det også – men der et par ting, som er værd at huske, så opsigelsen går så nemt som muligt.

Det skal du huske, før du opsiger dit bredbånd

Før du opsiger dit bredbånd, skal du huske et par ting. Det gælder både hvis du skifter udbyder, men også hvis du flytter.

1. Bindingsperiode

Der er en bindingsperiode på 6 måneder på det meste bredbånd. Forbrugeraftalelovens § 28 siger, at du efter 5 måneder kan opsige dit abonnement med én måneds varsel. Husk derfor at tjekke, om du stadig er under bindingsperiode, da det har indflydelse på ophørsdatoen (og dermed betalingen).

2. Opsigelsesvarsel

Noget andet, som er værd at undersøge, er opsigelsesvarslet. De fleste internetudbydere har et opsigelsesvarsel på 30 dage, hvilket betyder, at du skal betale for dit abonnement i op til 30 dage efter opsigelse.

3. Styr på nyt abonnement?

Før du opsiger dit bredbånd, bør du have styr på nyt abonnement. Her på siden kan du finde billigt internet og sammenligne priser, hvis du endnu ikke har fundet nyt bredbånd. Det er en god idé at oprette dit nye abonnement, så det kan aktiveres umiddelbart efter dit gamle abonnement ophører, så du ikke skal undvære internetforbindelse i flere dage/uger.

4. Lånt/lejet udstyr sendes retur

Når du opsiger dit bredbånd, skal du sende lånt/lejet udstyr retur. Det er nemmest, hvis du har gemt kassen, det blev leveret i (husk evt. dette i fremtiden, så du ikke selv skal ud og købe/skaffe ny kasse). Vær i denne forbindelse opmærksom på tidsfristen – det kan være dyrt at returnere udstyret for sent.

5. Ny udbyder kan opsige gammelt abonnement

Hvis du skal have bredbånd via samme teknologi, kan din nye udbyder måske opsige dit gamle abonnement. Dermed undgår du besværet med at opsige dit gamle abonnement, og skal blot sørge for at returnere det gamle udstyr.

Sådan opsiger du dit bredbånd

Forbrugerombudsmanden skriver, at der ikke er formkrav til, hvordan du skal opsige dit bredbånd. Det skal også være muligt at opsige aftalen på samme platform, som den blev indgået – har du f.eks. bestilt bredbånd på nettet, skal det også kunne opsiges samme sted. Det kan f.eks. ske via e-mail, hvor du også kan få bekræftelse af din opsigelse.

1. Find dine abonnementsoplysninger

Abonnementsoplysningerne består først og fremmest af et kundenummer, som udbyderen kan identificere dig ud fra.

Du kan som regel finde dine abonnementsoplysninger i den seneste regning, som oftest fremsendes til din e-mail eller kan ses i netbanken. Modtager du ingen regninger, skal du måske logge ind hos udbyderen for at tilgå disse.

2. Undersøg om trådløst udstyr skal returneres og hvordan

Trådløst udstyr er som regel kun til låns, og skal returneres efter abonnementets ophør. Undersøg hvordan du gør, forbered en kasse til udstyret, og vær sikker på at du modtager en fragtlabel fra udbyderen. Du har typisk kun 14 dage til at returnere udstyret, hvis du vil undgå et gebyr.

3. Find kontaktoplysningerne til din internetudbyder

Kontaktoplysningerne findes typisk i bunden af internetudbyderens hjemmeside, men ellers kan du sandsynligvis finde en kundeservice-side med en kontaktformular.

Vil du bare gerne sende en opsigelse via e-mail, kan du finde e-mail adresser til de største udbydere længere nede på denne side.

4. Send opsigelsen til din internetudbyder

Når du har skrevet din opsigelse, sender du den blot til din udbyder. Det anbefales, at du sender den via e-mail, så du har dokumentation for afsendelsesdatoen. Mange udbydere sender et automatisk svar, som bekræfter din henvendelse.

5. Afvent bekræftelse på din opsigelse

Når din opsigelse er sendt, skal du afvente en bekræftelse på din opsigelse. Læs denne bekræftelse grundigt igennem, og vær opmærksom på vigtige datoer. Der skal bl.a. være oplyst en ophørsdato, samt dato for returnering af trådløst udstyr.

6. Send udstyr retur efter opsigelse

Efter dit bredbåndsabonnement er ophørt, skal du returnere udstyret. Vær opmærksom på, at nogen udbydere kun fremsender en fragtlabel via e-mail, og denne skal du så printe på egen hånd. Sørg derfor for at du har står på kasse og fragtlabel i god tid, så du kan returnere udstyret inden for tidsfristen.

Skabelon til opsigelse af bredbånd

Herunder finder du en skabelon til opsigelse af bredbåndsabonnement, som du kan bruge. Kopier blot teksten og udfyld felterne markeret med [ ], hvorefter du kan sende opsigelsen til din udbyder via e-mail.

Hej [UDBYDERS NAVN]

Jeg ønsker at opsige mit bredbåndsabonnement med ophør pr. [INDSÆT DATO/HURTIGST MULIGT].

Mine oplysninger er:

  • Navn: [INDSÆT NAVN, SOM ABONNEMENT ER OPRETTET UNDER]
  • Adresse: [INDSÆT VEJNAVN, POSTNR., BY]
  • Kunde-/kontonummer: [INDSÆT KUNDE-/KONTONUMMER]*

Bekræft venligst min opsigelse med dato for ophør af mit abonnement.

Tak for hjælpen og god dag.

Venlig hilsen

[INDSÆT NAVN]

*Kunde-/kontonummer findes på din faktura eller ordrebekræftelse, som typisk fremsendes til din mail.

Internetudbydernes e-mail adresser til opsigelse

Herunder kan du kontaktoplysningerne til de største internetudbydere i Danmark.

UdbyderE-mail adresse
3 Mobilkundeservice@3.dk
Altiboxinfo@altibox.dk
Bolignetkundeservice@bolignet.dk
Call mekundeservice@callme.dk
CBB Mobilkundeservice@cbb.dk
Dansk Netkundeservice@dansknet.dk
Dukakundeservice@duka.dk
EWIIewii@ewii.dk
Fastspeedkundeservice@fastspeed.dk
Greentelsupport@greentel.dk
Hallokundeservice@hallo.dk
Hiperkundeservice@hiper.dk
Jetnethej@jetnet.dk
Oisterkundeservice@oister.dk
Telenorkundeservice@telenor.dk
Teliamobilprivat@telia.dk
Telmoreinfo@telmore.dk
WaooKontaktformular
Se også: Kontaktoplysninger til Waoo-partnere
YouSeekundeservice@yousee.dk

Kan man forhandle om prisen på bredbånd?

Man kan ofte forhandle om prisen på bredbånd, hvis man synes prisen er for høj. Det skal dog være realistisk, og du kan ikke forvente et stort nedslag i prisen. Tjek evt. andre internetudbydere, og spørg om din nuværende udbyder kan matche deres priser. Dermed stiller du ikke urealistiske krav, og din udbyder kan nemmere efterkomme dit ønske.

Ofte vil udbyderen tilbyde en lavere pris, hvis du ønsker at opsige dit bredbånd. Dette tilbud kan du tage imod eller takke nej til.

Ofte stillede spørgsmål om opsigelse af bredbånd

Kan man komme ud af bindingsperioden?

Nej, som regel er du bundet i op til 6 måneder, når først du har indgået aftale om bredbånd. Du har dog 14 dages fortrydelsesret, som gælder, hvis du har bestilt din internetforbindelse via nettet.

Hvor lang er min bindingsperiode?

Din bindingsperiode er op til 6 måneder, da forbrugeraftaler ikke må være længere end dette. Størstedelen af alle internetudbydere har 6 måneders binding på deres abonnementer, med undtagelse af mobilt bredbånd uden router.

Hvad skal jeg vide, før jeg opsiger mit bredbånd?

Du skal have styr på bindingsperioden, opsigelsesvarslet og evt. returnering af trådløst udstyr. Det er vigtigt, at du har styr på dette, så du undgår ekstra regninger.

Kan jeg opsige mit bredbånd på skrift?

Ja, aftaler indgået via nettet skal også kunne opsiges via nettet. Det betyder, at hvis du f.eks. har bestilt bredbånd på en hjemmeside, skal det også kunne opsiges på hjemmesiden. Alle udbydere har en kundeservice-afdeling, som kan tage imod din opsigelse via e-mail.

Hvad skal jeg gøre, når jeg har opsagt mit bredbånd?

Når du har opsagt dit bredbånd, skal du først og fremmest holde øje med en bekræftelse, som typisk sendes via e-mail. I bekræftelsen finder du bl.a. oplysninger om returnering af lånt udstyr, samt dato for ophør af dit abonnement.

Hvornår skal jeg sende lejet/lånt udstyr retur?

Du skal typisk sende dit lejede/lånte udstyr retur 14 dage efter abonnementets ophør, men der kan være forskellige krav hos udbyderne. Husk derfor at tjekke reglerne hos din egen udbyder, så du er sikker på at overholde tidsfristerne.

Kan jeg tage mit bredbånd med mig, når jeg flytter?

Ja, i mange tilfælde kan du bede din internetudbyder om at flytte dit bredbånd til din nye adresse. Det er dog ikke sikkert, at du kan bruge det samme trådløse udstyr, så du skal måske stadig returnere din router for derefter at modtage en ny.

Jeg er indehaver af Billigt-internet.nu, og har analyseret bredbåndsmarkedet siden 2019. Jeg har beskæftiget mig med online medier siden 2014, og har bl.a. uddannet mig til IT-supporter for at tilegne mig endnu mere viden om internettet som helhed. Her på siden deler jeg ud af min viden og ekspertise om internetforbindelser og emner, der relaterer sig hertil.

Skriv en kommentar