Siden er reklamefinansieret →

Hvor kan man få internet med streaming, og hvad kan du spare ved at samle bredbånd med streamingtjenester? Se mulighederne i denne guide, og find ud af hvor meget du kan spare.

Her kan du få internet med streaming

Du kan få internet med streaming hos Telia, Oister og Telmore. Telia er imidlertid den eneste internetudbyder, som har valgt at inkludere streamingtjenester gratis i en periode med alle deres internetforbindelser, men hos Telmore kan du til gengæld selv vælge hvilke streamingtjenester du ønsker.

1. Telia – bredbånd med gratis streaming i en periode

Se pakkerne her

Telia internet med streaming
Her er det aktuelle udvalg af streamingtjenester hos Telia, som er inkluderet med deres bredbånd. Screenshot: Telia.dk.

Telia har netop nu et tilbud på deres bredbånd, som inkluderer gratis streaming i en periode. Aktuelt får du TV2 Play i 3 måneder, HBO Max i 6 måneder og Podimo i hele 2024. Udover streaming får du også rabat på internetforbindelsen, hvis du altså er ny kunde.

Hos Telia kan du således vælge mellem fibernet, coax internet og mobilt internet, og samtidig få streaming inkluderet i dit abonnement.

2. Oister – mobilt bredbånd med streaming

Se pakkerne her

Oister internet med streaming
Her er et udpluk af bredbånd med streaming, som udbydes af Oister. Screenshot: Oister.dk.

Oister tilbyder 4 forskellige pakker med internet og streaming: 4G internet med Viaplay, 4G internet med TV2 Play Favorit, 4G internet med TV2 Play Favorit + Sport, samt 4G internet med TV2 Play Favorit og Viaplay. Der er således masser af valgmuligheder, og du tilmed en trådløs router samt 2500 GB data inkluderet i abonnementet.

Som kunde hos Oister bruger du 3’s mobilnetværk, og dermed får du forbindelse til nettet i hele Danmark. Mobilt bredbånd kræver hverken installation eller teknikerbesøg.

3. Telmore – internet med valgfri streaming

Se pakkerne her

Telmore internet med streaming
Her er et udpluk af streamingtjenester, som kan blandes med internet fra Telmore. Screenshot: Telmore.dk

Hos Telmore finder du det suverænt største udvalg af streamingtjenester, som kan kombineres med en internetforbindelse. Du vælger selv om du vil have et abonnement med 3 eller 4 valgfrie streamingtjenester, og derudover kan du vælge om du vil have 4G eller 5G internet.

Telmore er den eneste udbyder, der har de mest populære streamingtjenester såsom Netflix og Disney+, og som samtidig lader dig skræddersy din egen pakke af streaming og bredbånd.

Kan det betale sig at samle internet og streaming?

Det kan kun betale sig at samle internet og streaming, hvis du alligevel har tænkt dig at abonnere på begge dele. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på bindingsperioder og priser på de individuelle produkter, fordi besparelsen ikke altid kan retfærdiggøre den manglende fleksibilitet. Det forholder sig ofte sådan at bredbånd med streaming er en “fast” pakke, dvs. du kan ikke udskifte streaming eller bredbåndsforbindelse.

For at undersøge om det kan betale sig at samle internet og streaming, kan du prøve at lave en udregning som denne, hvor der tages udgangspunkt i et abonnement fra Telmore:

Beregning: Så meget kan du spare

Her tages der udgangspunkt i 5G bredbånd med 1000 GB data fra Telmore med 3 valgfrie streamingtjenester. Disney+, Netflix og Viaplay er valgt. Prisen er på 489 kr. pr. måned.

Et identisk abonnement på 5G bredbånd med 1000 GB data kan fås hos Oister til kun 269 kr. pr. måned. Det giver følgende regnestykke:

  • 5G bredbånd med router (billigste): Oister, 269 kr./md.
  • Netflix (Standard): 114 kr./md.
  • Disney+ (Premium): 109 kr./md.
  • Viaplay Film & Serier: 149 kr./md.

Samlet pris: 641 kr. pr. måned

Besparelse: 641 – 489 = 152 kr. pr. måned*

*Beregningen er foretaget i maj 2024.

Alternativ: Mobilabonnementer med streaming

Hvis du synes at bredbånd med streaming er for dyrt eller udvalget for snævert, kan du overveje at kigge nærmere på mobilabonnement med streaming. Her kan du nemlig både blande abonnementer med valgfrie streamingtjenester hos Telmore og CBB Mobil, og der er markant større fleksibilitet end ved bredbånd med streaming.

Vælger du et mobilabonnement med streaming er der heller ingen binding, og dermed slipper du for 6 måneders uopsigelighed.

Det er et godt alternativ, hvis du foretrækker at inkludere streamingtjenester med dit mobilabonnement i stedet for bredbånd.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fungerer bredbånd med streaming?

Bredbånd med streamingtjenester fungerer på samme måde, som hvis du havde købt produkterne hver for sig: Internetforbindelsen og streamingtjenesterne kan fungere uafhængigt af hinanden, men betales i en samlet pakke. Dermed hænger de sammen, og kan ikke opsiges særskilt. Ønsker du ikke længere én af de inkluderede streamingtjenester i abonnementet, kan du blive nødt til at opsige både bredbånd og streamingtjenester.

Hvilke begrænsninger er der, når jeg køber bredbånd og streamingtjenester samlet?

Der er ingen begrænsninger i hverken internetforbindelsen eller streamingtjenesterne, men til gengæld kan de ikke opsiges hver for sig. Det kan blive et problem, hvis du f.eks. ønsker at udskifte eller opsige en enkelt streamingtjeneste og beholde resten.

Kan det betale sig at samle bredbånd og streamingtjenester i ét abonnement?

Ja, det kan betale sig som en langsigtet løsning, da der er mange penge at spare. Har du derimod for vane at skifte rundt mellem forskellige streamingtjenester, er det en dårlig idé at samle bredbånd og streamingtjenester i ét abonnement. Det er nemlig ikke helt så fleksibelt, som hvis du abonnerer på tjenesterne hver for sig.

Er der binding på bredbånd med streaming?

Ja, der er typisk 6 måneders binding på bredbånd med streaming. Dvs. at du skal betale i op til 6 måneder, før du kan opsige bredbånd og streamingtjenester. Ønsker du en pakkeløsning uden binding, kan du med fordel kigge efter mobilabonnementer med streaming.

Hvilken internethastighed kræves der til streaming?

Der kræves ikke mere end 10-20 Mbit/s til streaming, men det afhænger naturligvis af billedkvaliteten. UHD/4K kræver lidt højere hastighed, hvorimod SD/HD kræver en lavere hastighed. Som udgangspunkt anbefales en internethastighed på mindst 50-100 Mbit/s, hvis I er 1-2 personer i husstanden.

Jeg er indehaver af Billigt-internet.nu, og har analyseret bredbåndsmarkedet siden 2019. Jeg har beskæftiget mig med online medier siden 2014, og har bl.a. uddannet mig til IT-supporter for at tilegne mig endnu mere viden om internettet som helhed. Her på siden deler jeg ud af min viden og ekspertise om internetforbindelser og emner, der relaterer sig hertil.

Skriv en kommentar