Siden er reklamefinansieret →

Med coax internet får du hurtigt og billigt bredbånd via kabel-TV-nettet. Der er mange udbydere at vælge imellem, og mange adresser er dækket. Bliv klogere på teknologien i denne guide, og se om du er blandt de 59 procent, der kan få coax internet.

Illustration af mand og kvinde ved trådløst modem

Kan jeg få coax internet?

Se om du kan få coax internet ved at indtaste din adresse i søgefeltet herunder.

Teknologi Hastighed (op til) Priser

Bedste tilbud på coax internet

Coax internet

300/60

Hastighed (Mbit/s)

1494 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

249 kr.

Pris/md.

Tjek adresse

Coax internet

300/300

Hastighed (Mbit/s)

358 kr.

Min. pris 1 mdr.

Ingen binding • Gratis lånerouter

259 kr.

Pris/md.

Tjek adresse

Coax internet

300/60

Hastighed (Mbit/s)

1734 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

289 kr.

Pris/md.

Tjek adresse

Coax internet

1000/500

Hastighed (Mbit/s)

1794 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

299 kr.

Pris/md.

Tjek adresse

Coax internet

1000/500

Hastighed (Mbit/s)

1794 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

299 kr.

Pris/md.

Tjek adresse

Coax internet

1000/100

Hastighed (Mbit/s)

1893 kr.

Min. pris 6 mdr.

6 mdr. binding • Gratis lånerouter

299 kr.

Pris/md.

Tjek adresse

Billigste coax internet 2024

UdbyderPris pr. md. (fra)
Jetnet249 kr.
EWII259 kr.
Norlys289 kr.
Hiper299 kr.
Fastspeed299 kr.
Telia299 kr.
YouSee299 kr.
Priser senest opdateret 29. oktober 2024.

Det billigste coax internet får du hos Jetnet til 249 kroner pr. måned. Det forudsætter imidlertid en bindingsperiode på 6 måneder, som kan undgås ved at vælge coax internet fra EWII til 259 kroner pr. måned. Abonnementer på coax internet inkluderer sædvanligvis en almindelig trådløs router, men hos Norlys kan du også få “WifiGaranti”, der inkluderer flere routere og mulighed for teknikerbesøg.

Prisen på coax internet har været svagt stigende i de seneste par år, men ser endelig ud til at have stabiliseret sig. Der er stadig et højt niveau af konkurrence mellem udbyderne, men 5G internet begynder efterhånden at vinde indpas på markedet.

Hvad er coax internet?

Coax internet er den type internet, som du kan få gennem antennestikket. Begrebet ‘coax’ dækker over typen af kabler, som internetforbindelsen leveres igennem. På dansk kalder man det også et ‘koaksialkabel’, og samme kabel bruges til TV-transmission. Nu om stunder er kabel-TV for det meste erstattet af streaming, så koaksialkablerne anvendes primært til internet.

Kablerne, der anvendes til coax internet, har sædvanligvis kapacitet til at levere hastigheder på mellem 500 og 1000 Mbit/s. Det afhænger imidlertid af flere faktorer, såsom kablets kvalitet, afstand til central og antal samtidige brugere.

Coax kabel opbygning inderst til yderst

På billedet herover kan du se et koaksialkabel, som det ser ud fra inderst til yderst. Et godt kabel består af følgende elementer:

  • Inderleder (kobber)
  • Midterisolator (polyester)
  • Folieskærm (kobber eller aluminium)
  • Trådskærm (kobber)
  • Plastfilm, der holder trådskærmen på plads
  • Hylster af polyethylen eller PVC

Det er inderlederen af kobber, der transmitterer signalerne, og kvaliteten afhænger blandt andet af folie- og trådskærmen, da disse skal forhindre udefrakommende forstyrrelser i at nå inderlederen. Sker det alligevel, kan man opleve problemer med TV- eller internetsignalet.

Ifølge officielle tal fra Tjekditnet.dk har 59 procent af alle boliger adgang til coax internet. Tallet har imidlertid været uændret i en årrække, hvilket måske kan skyldes udrulningen af både fibernet og 5G.

Fordele og ulemper ved coax internet

Der er mange fordele ved coax internet, men der er også nogle ulemper. Her kan du læse lidt om de forskellige fordele og ulemper ved internetforbindelser via kabel-TV-nettet.

Fordele

  • Fornuftige priser. Generelt er coax internet billigere end fibernet. Se internet priser for at sammenligne mulighederne.
  • Trådløst udstyr medfølger. Du skal ikke tænke på at købe trådløs router, da den medfølger i de fleste abonnementer.
  • Nem installation. Kræver sjældent teknikerbesøg, og du kan komme online på relativt kort tid.
  • Mange gode tilbud til nye kunder. Det er nemt at spare penge, når du bliver ny kunde hos en udbyder.
  • Høje hastigheder. Op til 1000/500 Mbit/s på mange adresser.

Ulemper

  • Risiko for nedsat hastighed i perioder med høj belastning.
  • Stigende priser. I de seneste par år er priserne steget langsomt men sikkert. Det vides endnu ikke hvornår priserne når deres toppunkt.
  • Begrænsede hastigheder at vælge imellem. De fleste udbydere tilbyder kun én hastighed.

Hvad er forskellen på coax internet og fibernet?

Coax internetFibernet
HastighedSvingende hastighed, særligt i perioder med høj belastning. Forskel på download- og upload hastighed.Høj og stabil, symmetrisk download- og upload hastighed.
TeknologiCoax kabler, der både leverer TV og internet.Fiberoptiske kabler, der primært leverer internet.
Pris249-339 kr./md.209-399 kr./md.
Dækning59% af alle adresser i Danmark.87% af alle adresser i Danmark.
UdstyrRouter.Fiberboks inde/ude, router.
TeknikerbesøgSjældent nødvendigt.Ofte nødvendigt, medmindre fiberboks m.m. allerede er opsat.

Der er flere forskelle på coax internet og fibernet, men begge er gode internetforbindelser. De passer til forskellige behov, og derfor er det værd at kende forskellene.

Coax internet er ideelt til dig, der primært bruger nettet til streaming og andre typer af underholdning. Hastigheden er generelt høj, men kan til tider være ustabil. Der er heller ikke samme hastighedsgaranti, som du får med fibernet, hvilket betyder, at du ikke nødvendigvis har 1000 Mbit/s selvom det står i abonnementet. Til gengæld er det nemt at gennemskue priserne, da udbydere af coax internet konkurrer på de samme vilkår og infrastruktur.

Fibernet er ideelt til dig, der f.eks. arbejder hjemme, eller bruger nettet til mere krævende opgaver. Den største fordel ved fibernettet er den symmetriske hastighed, som gør det muligt at sende og modtage filer med samme hastighed. Det betyder eksempelvis at du hurtigere kan tage backup af billed- og videoarkiver, sende og modtage store filer uden problemer, og meget mere. Ulempen er imidlertid de store forskelle i priser og udbud, hvilket gør det svært at gennemskue markedet. Det skyldes tilstedeværelsen af mange forskellige fibernet, som alle har forskellige aftaler med de mange internetudbydere.

Alternativer til coax internet

Der er flere gode alternativer til coax internet, som er værd at overveje. Herunder kan du læse en kort beskrivelse af dem alle.

  • Fibernet: Med fibernettet får du hastigheder på helt op til 2500/2500 Mbit/s, og forbindelsen er generelt meget stabil. Fibernet er tilgængeligt på 87 procent af alle adresser, men priserne kan variere. Der er nemlig flere forskellige fibernet i Danmark, som prissætter fiberlejen forskelligt.
  • 4G internet: 4G internet er en anden betegnelse for mobilt bredbånd. Det er efterhånden en ældre teknologi, som dog stadig kan præstere høje og stabile hastigheder. 4G internet er tilgængeligt i det meste af landet, med undtagelse af yderområder. Det er en billig internetforbindelse, som samtidig er fleksibel, da den fungerer i hele landet.
  • 5G internet: 5G internet er den nyeste generation mobilt internet og afløser for 4G. Det er et godt alternativ til coax internet, hvis du ønsker mere fleksibilitet og nemmere installation. Der er efterhånden flere udbydere, som tilbyder mobilt bredbånd med fri data via 5G, og prisen er generelt lavere end coax internet.

Hvilken hastighed skal jeg vælge til coax internet?

Generelt tilbydes der kun en enkelt eller to hastigheder med coax internet, og prisforskellen er sjældent særlig stor. Det kan imidlertid stadig betale sig at kende forskellen, da det kan have betydning for din brugeroplevelse. De mest gængse hastigheder for coax internet er 300/60 Mbit/s, 1000/100 Mbit/s og 1000/500 Mbit/s.

  • Coax internet med 300/60 Mbit/s: 300/60 Mbit/s er generelt den lavest udbudte hastighed. Den er tilgængelig på de størstedelen af alle adresser med adgang til coax internet, og passer til behovet i en mindre familie på 3-4 personer. Man kan bl.a. streame film og spille computer, men det kan være svært at downloade og uploade store filer – eksempelvis under hjemmearbejde.
  • Coax internet med 1000/100 Mbit/s: 1000/100 Mbit/s har i mange år været den højest mulige hastighed, og den kan fint dække de flestes behov. Uploadhastigheden kan imidlertid være et problem, hvis du ofte sender store filer, da det påvirker downloadhastigheden. Du kan evt. tage en hastighedstest, hvis du vil se hvad det betyder for din downloadhastighed.
  • Coax internet med 1000/500 Mbit/s: 1000/500 Mbit/s er en nyere mulighed, som endnu ikke tilbydes på alle adresser. Det er en yderst fornuftig valgmulighed, og det tætteste man kommer på fibernet-hastigheder. Med denne hastighed er det muligt at download og uploade store filer, uden at det har nævneværdig indflydelse på hastigheden eller stabiliteten. Den er et godt valg for en større familie på 4-5 personer eller derover.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man få internet gennem TV-stikket?

Ja, man kan ofte få internet gennem TV-stikket. YouSee har i mange år leveret både TV og internet gennem deres landsdækkende kabel-TV-netværk, og herigennem kan du vælge mellem flere forskellige udbydere.

Hvordan får jeg coax internet?

Du kan få coax internet, hvis du bestiller nedgravning af coax-kabler til din adresse. Der er nogle forskellige betingelser, der skal opfyldes, og du kan læse lidt om priserne på YouSees hjemmeside.

Er coax mere stabilt end fibernet?

Coax er ikke mere stabilt end fibernet. Generelt siges det at fibernet er den mest stabile internetforbindelse på markedet, men det kommer an på flere faktorer. Coax internet er generelt meget stabilt, og de fleste mærker ingen forskel.

Kan jeg få coax internet på min adresse?

Det er svært at sige om du kan få coax internet på din adresse. Det bedste, du kan gøre, er at kontakte din foretrukne internetudbyder, og forhøre dig om mulighederne. Hvis der ikke allerede er nedgravet kabler, kan du forvente at der skal udføres gravearbejde ved din bolig.

Hvordan installerer man bredbånd via tv-stikket?

Bredbånd via tv-stikket (coax internet) er nemt at installere, når kablerne først er trukket og stik er monteret. På dagen, hvor dit abonnement aktiveres, skal du blot tilslutte den tilsendte router og tænde for den. Efter et par minutter bør du have forbindelse til nettet.
Der medfølger som regel en nem trin-for-trin vejledning, der hjælper dig med installation og oprettelse af forbindelse.

Hvad er teknologien bag coax internet?

Teknologien bag coax internet består af coax kabler (også kaldet coaxial kabler), som er trukket fra privatadresser og frem til et fælles samlingspunkt. På et tidspunkt overgår coax kablerne til fiberoptiske kabler, der fortsætter til et af Danmarks trafikknudepunkter i København eller Esbjerg.

Hvilke hastigheder kan jeg få med coax internet?

Du kan få downloadhastigheder fra 200-300 Mbit/s og op til 1000 Mbit/s med coax internet. Uploadhastighederne kan variere fra 60 til 500 Mbit/s, men du skal være opmærksom på at hastighederne generelt varierer meget fra adresse til adresse.

Jeg er indehaver af Billigt-internet.nu, og har analyseret bredbåndsmarkedet siden 2019. Jeg har beskæftiget mig med online medier siden 2014, og har bl.a. uddannet mig til IT-supporter for at tilegne mig endnu mere viden om internettet som helhed. Her på siden deler jeg ud af min viden og ekspertise om internetforbindelser og emner, der relaterer sig hertil.

Der er lukket for kommentarer.